Odense tilføjer Viborg HK femte nederlag i træk
Odenses håndboldkvinder slog kriseramte Viborg og holder sig inde i kampen om slutspilspladserne.
Hverken på eller udenfor banen kører det for Viborg HK i øjeblikket. Klubben døjer med økonomiske problemer og må derfor se profiler forlade klubben på stribe. På banen har holdet ramt en stime af nederlag.
Onsdag aften kom det femte på stribe, hvis man regner Champions League med. På hjemmebane sørgede Odense for det tredje liganederlag i træk til Viborg.
Efter pauseføring på 13-10 sejrede fynboerne med 26-25 i Boxer Dameligaen.
Viborg var bagud stort set hele kampen, men fik skabt stor spænding med udligning til 25-25 med to minutter tilbage. Alligevel blev det til nyt nederlag.
Viborg ligger dog stadig nummer fire og kommer med blandt de seks hold i slutspillet.
Odense bejler til det samme. Med sejren ligger holdet nummer syv, men med samme pointtal som Randers HK på sjettepladsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned