Odense ydmyger Rungsted på favoritternes aften
Topholdet Odense ydmygede Rungsted på udebane på en aften, hvor fire ud af fem favoritter sejrede.
Det var generelt topholdenes aften, da Metal Ligaen i ishockey tirsdag bød på fuldt program.
Det suveræne tophold Odense var overbevisende på udebane mod det ellers formstærke hjemmehold Rungsted. Fynboerne vandt med de ydmygende cifre 6-0.
Ryan McDonough sørgede for de to mål i første periode, og siden faldt Rungsted helt sammen i den sidste. Her indkasserede nordsjællænderne tre mål inden for syv minutter.
Ligaens nummer to, Herning, stillede op som storfavorit mod agterlanternen Gentofte, men først i tredje periode sikrede midtjyderne sejren med Victor Backmans mål til 4-3.
Herning bragte sig ellers foran 3-0, inden Gentofte kom godt tilbage og bragte balance i stillingen.
Rækkens næstsvageste hold Herlev snusede til point med reduceringen til 3-4 midt i tredje periode mod Esbjerg, men det vestjyske hjemmehold sluttede godt af med tre scoringer, så sejren lød på 7-3.
Frederikshavn sejrede med samme margen på hjemmebane, hvor Rødovre blev sendt hjem med nederlag på 2-5.
Mest spænding var der i Vojens, hvor Aalborg skabte rundens eneste mindre overraskelse. Nordjyderne vandt efter straffeslagskonkurrence, efter den ordinære tid var sluttet 3-3.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde