Odenses håndbolddamer snupper sejr nummer 21 på stribe
Odense-spilleren Stine Jørgensen scorede fem gange ude mod Silkeborg-Voel onsdag aften. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Ingen kan bremse Odenses håndbolddamer i grundspillet, hvor fynboerne nu er ubesejret i 21 kampe i træk.
21 kampe. 21 sejre.
Odense har gjort rent bord i den bedste danske håndboldrække for kvinder indtil videre.
I onsdagens udekamp mod Silkeborg-Voel endte det med en Odense-sejr på 29-22.
Der var aldrig for alvor spænding om udfaldet, selv om Silkeborg-Voel kom bedst fra start og var foran med 3-0 og lidt senere 4-1.
Odense scorede dog tre gange i træk og fik kontakt ved 4-4. Silkeborg-Voel nåede også at føre 5-4, inden Odense scorede fem gange i træk og kom foran med 9-5.
Derefter lukkede fynboerne aldrig hjemmeholdet tilbage i kampen. Ved pausen var Odense foran 13-10.
I anden halvleg endte det med en overbevisende sejr til Odense, som blev ved med at udbygge føringen.
De danske landsholdsspillere Stine Jørgensen, Mette Tranborg og Mie Højlund scorede over halvdelen af Odenses mål i kampen med fem scoringer hver i sejren.
For hjemmeholdet blev Sofie Bæk Andersen topscorer med syv mål - heraf et enkelt på straffekast.
Der var fuldt program i den bedste danske række onsdag aften.
I en af de øvrige kampe vandt Team Esbjerg med 36-23 ude over TTH Holstebro. Team Esbjerg er lige nu placeret på andenpladsen med 34 point efter 21 kampe.
Viborg HK vandt hjemme med 23-19 over Ajax København. Viborg-fløjen Ann Grete Nørgaard blev kampens topscorer med seks mål.
Det var en vigtig sejr for Viborg, som nu indtager ottendepladsen med 18 point efter 21 kampe. TTH Holstebro har 16 point på niendepladsen. Holdene i top-8 går videre til slutspillet.
I de resterende kampe vandt Nykøbing Falster med 32-21 hjemme over Aarhus United, Herning-Ikast slog EH Aalborg med 22-17 på udebane, mens København Håndbold ude besejrede Skanderborg med 32-24.
Endelig vandt Ringkøbing med 21-18 hjemme over Randers HK.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde