Odenses håndboldkvinder får stryg i Rusland
Jan Pytlick og Odense tabte lørdagens kamp i Rusland til Rostov-Don. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Jan Pytlicks spillere tabte med 19-25 til Rostov-Don i en Champions League kamp, der reelt var uden betydning.
Odense Håndbold indkasserede lørdag et stort nederlag mod russiske Rostov-Don i Champions League.
På udebane måtte træner Jan Pytlicks spillere se sig slået med 19-25.
Nederlaget var uden den store betydning for fynboerne, der på forhånd var sikret en plads i kvartfinalen i Europas største klubturnering.
Det var også allerede afgjort, at Odense ville slutte på fjerdepladsen i hovedrundens gruppe 1 og derfor skal op mod ungarske Györ, når det senere går løs i kvartfinalerne.
De danske gæster kom godt fra start og førte med to mål i kampens indledning, før de russiske spillere for alvor kom i gang.
Rostov-Don bragte sig foran med fem mål, inden Odense fik reduceret til 10-14 lige før pause.
Odense slutter på gruppens fjerdeplads og går videre til kvartfinalerne sammen med Metz, Rostov-Don og Buducnost. København Håndbold og franske Brest gik ikke videre fra hovedrunden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned