Odenses ishockeyherrer åbner sæsonen med storsejr
Herning fik en ordentlig øretæve i ishockeyligaens åbningskamp, da midtjyderne tabte med hele 0-5 på udebane til Odense.
Der var tale om en ensidig affære, som Odense reelt fik afgjort allerede i løbet af de første 10 minutter af første periode. Her kom fynboerne foran med 3-0.
Rasmus Bjerrum bragte Odense foran 1-0 med sæsonens første scoring, det blev til 2-0 ved Anders Feddersen, inden canadieren Stuart MacRae fuldendte en perfekt første periode med 3-0-scoringen.
Der blev slet ikke sat en puck i nettet i anden periode, men i tredje periode øgede Odenses canadier Marc-Olivier Valerand til 4-0, inden Rasmus Ericsson cementerede sejren med kampens femte scoring.
Fredag er der yderligere tre ligakampe på programmet. Der er finalerevanche i Frederikshavn, hvor de danske mestre fra Sønderjyske kommer på besøg.
Herlev og Rødovre tørner sammen i et sjællandsk lokalopgør. Og endelig tager nyoprykkerne fra Rungsted imod Aalborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned