Odenses stjernekeeper skifter til rumænsk storklub
Tess Wester har fremtiden på plads og drager til sommer mod Rumænien. (Arkivfoto) Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Tess Wester skifter til sommer Odense Håndbold ud med CSM Bucuresti i Rumænien.
Odensemålvogter Tess Wester skifter til sommer til rumænske CSM Bucuresti. Det oplyser den hollandske stjernekeeper på Instagram.
- Ny klub. Endelig, efter en masse rygter, er det officielt, skriver hun på sin instagramprofil ledsaget af et billede, hvor hun er i gang med at underskrive en kontrakt.
- Jeg er meget glad for at kunne offentliggøre, at jeg har underskrevet min kontrakt med CSM Bucuresti. Jeg ser virkelig frem til at spille for klubben fra sommer, og give alt jeg har.
Siden januar har det været kendt, at Tess Wester ville søge nye udfordringer efter tre sæsoner i Odense, men den kommende destination har været ukendt.
Det er den ikke længere for den 27-årige målvogter, som i 2019 blev verdensmester med Holland.
Dermed bliver indeværende sæson også hendes sidste chance for at hente en titel på dansk grund.
CSM Bucuresti regnes som en af Europas største klubber på kvindesiden, men holdet har ikke vundet det rumænske mesterskab siden 2018. Champions League vandt holdet senest i 2016.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub