Odermatt tager VM-guld med største sejrsmargin i 16 år
Marco Odermatt vandt VM-guld for første gang i karrieren. Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
Ikke siden Aksel Lund Svindal vandt VM-guld i 2007, er styrtløbet blevet vundet så overlegent som i år.
Schweiziske Marco Odermatt vandt sidste år guld ved OL i Beijing, og nu kan han også kalde sig verdensmester.
Den 25-årige skiløber tordnede søndag i mål i mændenes styrtløb og vandt med stor margin til de nærmeste konkurrencer.
Odermatts tid på 1 minut og 47,05 sekunder var 48 hundrededele af et sekund hurtigere end nordmanden Aleksander Aamodt Kilde og yderligere 41 hundrededele foran bronzevinderen Cameron Alexander fra Canada.
Styrtløbet er ikke blevet vundet så overlegent, siden norske Aksel Lund Svindal vandt med 0,72 sekunder i 2007.
Odermatt kørte afsted som tiende deltager og tog med det samme den føring, som aldrig kom i fare.
Aamodt Kilde var bookmakernes forhåndsfavorit, men han måtte tage til takke med sin anden sølvmedalje ved verdensmesterskabet i Frankrig.
Tidligere på ugen blev han nummer to i super-G.
Schweiz har i det hele taget haft stor succes i styrtløb. Lørdag tog Jasmine Flury guld, mens Corinne Suter løb med bronzen.
VM i alpint skiløb slutter søndag i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker