Officielt: Brøndby sammenlægger aktieklasser

Aktierne i fodboldklubben Brøndby IF skal ikke længere være opdelt i A- og B-aktier.

Offentliggjort Sidst opdateret

På klubbens generalforsamling valgte man onsdag enstemmigt at godkende bestyrelsens forslag om at sammenlægge aktieklasserne, så hver aktie i fremtiden vil være lig med én stemme.

Opdelingen har i de senere år været under hård kritik fra B-aktionærerne, der har følt sig sat uden for indflydelse, fordi klubbens magtfulde fodboldfond har siddet på de afgørende A-aktier.

Sammenlægningen skal gøre den økonomisk og sportsligt kriseramte klub mere spiselig for eventuelle investorer.

Brøndby skal minimum bruge 60 millioner ved en emission, der skal gennemføres i april måned.

/ritzau/