Officielt: Dansk Chelsea-talent skifter til Bundesligaen
19-årige Andreas Christensen skifter fra Chelsea til Borussia Mönchengladbach på en toårig låneaftale. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Jens Dresling/POLFOTO
19-årige Andreas Christensen skifter fra Chelsea til Borussia Mönchengladbach på en toårig låneaftale.
Den danske forsvarer Andreas Christensen skifter på en toårig låneaftale fra Chelsea til Borussia Mönchengladbach, oplyser bundesligaklubben fredag.
Den 19-årige stopper har allerede spillet to kampe for det danske A-landshold og har optrådt tre gange for Chelsea, som vandt Premier League i sidste sæson.
Han havde sin debut for Chelsea i pokalturneringen Capital One Cup og har spillet en enkelt kamp i FA Cuppen samt Premier League.
- Andreas Christensen er et lovende talent og kan spille en række positioner i forsvaret. Vi er glade for at bringe ham ind på lån fra Chelsea, siger sportsdirektør Max Eberl.
I Chelsea så det småt ud med spilletid for det danske talent, som derfor skifter til det tyske storhold, der opnåede en tredjeplads i Bundesligaen i sidste sæson.
Andreas Christensen skiftede som 16-årig i 2012 til Chelseas ungdomsakademi efter at have spillet for Brøndby.
En lang række internationale klubber var ude efter det danske talent, da han skiftede til London-klubben.
Han fik sin debut for det danske A-landshold, da han var med i 2-1-sejren over Montenegro i juni. Få dage senere var han også med i EM-kvalifikationskampen mod Serbien, som Danmark vandt 2-0.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde