Officielt: Guardiola henter brasiliansk keeper til City
Ederson skal fremover stoppe bolde for Josep Guardiola i Manchester Citys mål. Foto: /ritzau/AP/Michael Probst
/ritzau/AP/Michael Probst
23-årige Ederson skifter tjansen i Benficas mål ud med en tilværelse mellem stolperne hos Manchester City.
Manchester City har hentet den målmand, som de kommende sæsoner skal være med til at styrke defensiven på Josep Guardiolas mandskab.
Klubben meddeler torsdag på sin hjemmeside, at man har skrevet kontrakt med den 23-årige brasilianske målmand Ederson, der kommer til fra Benfica.
Han har i et stykke tid været rygtet til klubben, hvor der har været stor polemik omkring målmandsposten, efter at Guardiola sendte klubmanden Joe Hart væk, mens erstatningen Claudio Bravo svingede voldsomt i sine præstationer.
Netop det faktum, at Guardiola står i spidsen for holdet, har været medvirkende til at lokke Ederson til klubben.
- Med Pep Guardiola vokser City hele tiden. Han er ved at sammensætte et ungt hold til fremtiden. Det var vigtige elementer i min beslutning, siger Ederson til Citys hjemmeside.
Det er velkendt, at Josep Guardiola vil have en målmand, som er dygtig med fødderne og kan deltage i opspillet.
Her mener Manchester Citys sportsdirektør, Txiki Begiristain, at man har fundet den helt rette.
- Han er ung, har alle kvaliteterne, man kan ønske sig af en topklassemålmand, og jeg tror, han vil passe perfekt ind på holdet, siger Begiristain til Manchester Citys hjemmeside.
Ifølge Skysports betaler den engelske klub i underkanten af 300 millioner kroner for at få Benfica til at slippe Ederson.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde