Officielt: Hansi Flick tager over i Tyskland efter Löw
Hansi Flick skal være tysk fodboldlandstræner fra sommeren 2021 og tre år frem. Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix
Matthias Schrader/Ritzau Scanpix
Det bliver tyske Hansi Flick, som erstatter Joachim Löw som landstræner efter EM-slutrunden, meddeler DFB.
Den tidligere Bayern München-træner Hansi Flick bliver landstræner for det tyske landshold efter sommerens EM-slutrunde og tre år frem.
Det oplyser Det Tyske Fodboldforbund (DFB) på Twitter.
Hansi Flick overtager officielt tjansen efter Joachim Löw 1. juli, der allerede har meddelt, at slutrunden bliver hans sidste opgave i spidsen for landsholdet.
Joachim Löw har været tysk landstræner siden 2006. I 2014 blev Tyskland verdensmester med ham i spidsen.
56-årige Hansi Flick har i den forgangne sæson ført Bayern München til et suverænt mesterskab i Bundesligaen.
- Det hele gik overraskende hurtigt for mig med underskriften, men jeg er meget glad for at overtage jobbet som landstræner.
- Sæsonen er lige afsluttet, og mine to seneste år i Bayern München står stærkt hos mig.
- Holdånden og indstillingen hos spillerne var fremragende, og jeg tager meget med mig, der vil følge mig i mit arbejde i fremtiden, siger Flick til forbundets hjemmeside.
Nu glæder han sig til at overtage det tyske hold efter sommerens EM-slutrunde.
- Jeg ser virkelig frem til det, fordi jeg kan se spillernes klasse, især de unge spillere i Tyskland.
- Vi har al mulig grund til at gå de kommende turneringer i møde med optimisme, for eksempel EM på hjemmebane i 2024, siger han.
Flick nåede at fuldføre to sæsoner som cheftræner i Bayern, efter at han afløste Niko Kovac. Først som midlertidig løsning og dernæst som fast mand på posten.
I sin første sæson førte han storklubben til triumfer i Bundesligaen, Champions League og den tyske pokalturnering. Siden har holdet også vundet klub-VM samt Super Cup i Tyskland og Europa.
I denne sæson har Bayern haft en anelse svært ved at leve op til meritterne fra den suveræne sæson 2019/20.
Men det lykkedes dog Bayern at vinde det tyske mesterskab for niende år i træk.
Som aktiv spillede han 139 kampe for Bayern München og vandt fire mesterskaber samt en pokaltitel.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker