Officielt: Højbjerg udlejes fra Bayern til Augsburg
Pierre-Emile Højbjerg, d. 10. december sidste år i München. Foto: Matthias Schrader/AP/POLFOTO/arkivMatthias Schrader/AP/POLFOTO/arkiv
Pierre-Emile Højbjerg bliver udlejet til Augsburg i resten af indeværende sæson og forlænger med Bayern.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg spiller forårssæsonen som lejesvend hos Bundesliga-overraskelsen FC Augsburg.
Rygterne har svirret længe, men torsdag har Bayern München offentliggjort lejeaftalen.
Samtidig har Bayern München offentliggjort, at aftalen med danskeren er forlænget frem til sommeren 2018.
- Forlængelsen frem til 2018 er et klart tegn for Pierre-Emile Højbjerg om, at FC Bayern satser på ham i fremtiden, siger Bayern Münchens sportsdirektør, Matthias Sammer, til klubbens hjemmeside.
- Samtidig er lejeaftalen med FC Augsburg til slutningen af sæsonen en god løsning for ham, så han kan få spilletid, inden han vender tilbage til os, siger Matthias Sammer.
Annonce
Upåagtede Augsburg var efter 14. spillerunde helt oppe på tredjepladsen i Bundesligaen, men led to nederlag i de sidste tre kampe og overvintrer på en sjetteplads.
Holdet bliver trænet af trænertalentet Markus Weinzierl, som tyske eksperter spår en fremtid i nogle af Tysklands største klubber.
Han anvender sædvanligvis en fleksibel udgave af et 4-5-1-system med en enkelt defensiv midtbaneafskærmning foran forsvaret.
Den plads udfyldes oftest af rutinerede Daniel Baier, der har to boks-til-boks-spillere foran sig, og Højbjerg kan formentlig komme i spil til alle tre centrale midtbanepositioner.
19-årige Højbjerg fik sin Bundesliga-debut for Bayern München i april 2013 og er i alt noteret for 17 kampe i den bedste tyske fodboldrække.
Han har haft svært ved at bide sig fast i den hårde konkurrence på træner Josep Guardiolas mandskab og luftede flere gange i løbet af efteråret, at en lejeaftale kunne komme på tale.
Ifølge tyske medier har Bundesliga-klubberne nærmest stået i kø for at sikre sig danskeren, men onsdag aften oplyste Højbjergs agent, Søren Lerby, at Højbjerg og Augsburg var enige om en aftale. Torsdag faldt det hele så endelig på plads.
Pierre-Emile Højbjerg, d. 10. december sidste år i München. Foto: Matthias Schrader/AP/POLFOTO/arkivMatthias Schrader/AP/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker