Det offentliggjorde de danske mestre fredag, og AGK-direktør Søren Colding siger følgende i en pressemeddelelse:
- Det er ekstremt glædeligt, at vi er kommet overens med Kiel og Kim Andersson, som selv har vist utrolig stor interesse for at spille i AG København.
- Kim er én af verdens bedste spillere og vel sammen med Olafur Stefansson den bedste på sin position på højre back.
- Han viste senest sine kvaliteter i Champions League-finalen, hvor han blev topscorer og var en bærende del af Kiel-mandskabet, som jo vandt turneringen.
Direktøren ser naturligvis svenskeren som en markant forstærkning.
- Han er uden tvivl en stor forstærkning af vores hold, som til næste sæson står endnu stærkere end vi gjorde, da vi startede denne sæson.
- Med tilgangen af ham, Carlos Prieto og den svenske landsholdsspiller og ligaprofil Fredrik Petersen har vi både sørget for erstatninger for de spillere, der forlader os, og forstærkning af truppen, mener Søren Colding.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker