Officielt: Laudrup køber engelsk landsholdsspiller
Premier League-klubben Swansea med den danske manager Michael Laudrup som sportslig ansvarlig fortsætter oprustningen forud for den kommende sæson.
Onsdag kunne waliserne præsentere midtbanespilleren Jonjo Shelvey som ny mand i den hvide trøje, efter at den 21-årige Liverpool-mand har skrevet under på en kontrakt gældende for de næste fire år.
Shelvey, der sidste efterår fik debut på det engelske landshold, har ifølge Sky kostet Swansea fem millioner britiske pund, svarende til 44 millioner kroner.
Den skaldede midtbanespiller fik sine første seniorkampe for Charlton, inden Liverpool for tre år siden hentede ham til Anfield.
Selv om han ofte blev sendt på banen som indskifter, kom det store gennembrud aldrig, og ifølge engelske medier har Liverpool-manager Brendan Rodgers i denne sommer informeret Shelvey om, at han ville få svært ved at tilspille sig en stamplads.
Nu håber han, at Laudrup er mere villig til at kigge hans vej, når startopstillingen skal udpeges.
Shelvey er den fjerde nye spiller, som Swansea har hentet denne sommer. De tre øvrige har alle spansk pas. Det drejer sig om José Canas og Alejandro Pozuelo (Real Betis) samt Jordi Amat (Espanyol).
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde