Officielt: Los Angeles kæmper mod Europa om OL i 2024
Foto fra OL i 1984 i Lods Angeles. Foto: AP/POLFOTO/arkiv
AP/POLFOTO/arkiv
Fire europæiske byer skal forsøge at fravriste Los Angeles muligheden for et hattrick i OL-værtskaber.
Ved midnat natten mellem tirsdag og onsdag udløb fristen for at ansøge om værtskabet til OL i 2024, og fem byer er med i kapløbet.
Los Angeles vil forsøge at overbevise Den Internationale Olympiske Komité (IOC) om, at byen skal afholde OL for tredje gang i historien, men den amerikanske by får skarp konkurrence fra fire europæiske byer.
Som ventet har Hamburg, Paris, Rom og Budapest også budt sig til, og nu skal byerne hver især forsøge at overbevise IOC om, hvor enestående et OL de vil kunne afholde.
Tildelingen af værtskabet sker ved en afstemning, når IOC mødes i Peru i 2017, så der er godt med tid for byerne til at sætte en charmeoffensiv i gang.
Paris har ligesom Los Angeles to gange tidligere afholdt OL, men den seneste gang var helt tilbage i 1924.
Rom havde værtskabet i 1960, mens Hamburg og Budapest vil være debutanter, såfremt en af byerne vinder afstemningen i Peru i 2017.
Paris bød også ind på OL i 2012, men tabte til London.
Egentlig skulle Boston have været det amerikanske bud til 2024, men byen trak sig, og i stedet forsøger Los Angeles altså at hive den enorme begivenhed over på den anden side af Atlanterhavet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde