Officielt: Premier League starter op igen 12. september
Liverpool indleder forsvaret af mesterskabet, når Premier League starter op i september. Foto: Laurence Griffiths/Ritzau Scanpix
Laurence Griffiths/Ritzau Scanpix
Den kommende sæson i Premier League starter den 12. september og slutter den 23. maj.
Den kommende sæson i Premier League starter den 12. september 2020 og slutter den 23. maj 2021, lyder det i en meddelelse fra ligaen fredag.
Premier League-starten på sæsonen 2020/21 finder dermed sted i samme weekend, som den spanske Primera Division går i gang igen.
Bundesligaen i Tyskland starter den 18. september.
Den indeværende sæson af den bedste engelske fodboldrække slutter på søndag, efter den undervejs blev sat på en tre måneder lang pause på grund af coronapandemien.
Liverpool er for længst mester, og også Manchester City er sikker på en plads Champions League i næste sæson. Norwich er rykket ned.
Resten er oppe i luften.
Således byder søndagens runde på tæt duel mellem Manchester United, Leicester og Chelsea om de to sidste CL-pladser.
Bournemouth, Aston Villa og Watford afgør to nedrykningspladser mellem sig.
Når søndagens kampe er afviklet, har de fleste hold omkring syv uger, til de skal i aktion om point igen.
De engelske hold, der stadig er med i enten Champions League eller Europa League, kan dog få betydeligt kortere tid til at forberede sig til den nye sæson.
Finalerne i de to europæiske klubturneringer afholdes således henholdsvis den 23. og 21. august.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned