Rygterne viste sig at holde stik. Dennis Rommedahl er nu Brøndby-spiller.
Klubben meddeler torsdag morgen, at den har skrevet under på en toårig kontrakt med den 33-årige landsholdsspiller.
- Vi er utrolig stolte over, at det er lykkes at hente en landsholdsprofil som Dennis Rommedahl til Brøndby IF. Dennis' ankomst vil give truppen og hele klubben et løft, siger Brøndbys sportschef, Ole Bjur, i en pressemeddelelse.
- Jeg er overbevist om, at han hurtigt vil falde til og hjælpe holdet på banen, tilføjer han.
Tirsdag kunne DBUs' kommunikationschef Lars Berendt fortælle, at kantspilleren var blevet fritstillet i græske Olympiakos, hvor Rommedahl ellers var bundet af en kontrakt frem til næste sommer.
Dennis Rommedahl har indtil videre spillet 109 landskampe og er stadig sikker mand i landstræner Morten Olsens trup.
Og med de gode udsigter til spilletid som fast mand i Brøndby, synes intet til hinder for en del flere landskampe for den hurtige kantspiller.
Selv om Brøndby ikke vil offentliggøre økonomiske detaljer i aftalen med kantspilleren, synes det hævet over enhver tvivl, at Rommedahl har måtte acceptere en mærkbar lønnedgang.
Tilsyneladende har lønnen ikke været det vigtigste for Dennis Rommedahl, der med skiftet indikerer, at det vigtigste for ham er at få spilletid og dermed også optimere sine muligheder for at bevare pladsen på landsholdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker