Officielt: Saxo Bank henter Nicolas Roche
Efter otte år på franske cykelhold skifter den 28-årige cykelrytter Nicolas Roche til det danske hold Saxo Bank-Tinkoff Bank. Det oplyser holdet på sin hjemmeside.
Roche skal på holdet forbedre sin egen enkeltstart, men også fungere som hjælperytter for stjernerytteren Alberto Contador.
- Jeg er sikker på, at Nicolas bliver en vigtig rytter for holdet, både når det handler om at hjælpe Alberto til sejr i en Grand Tour og til at lave resultater på egen hånd, siger holdejer Bjarne Riis.
Roche var kaptajn på sit Ag2r-mandskab i årets Tour de France, hvor han endte som nummer 12. To placeringer bedre end danske Chris Anker Sørensen.
Nicolas Roche afslørede selv sit skifte til det danske hold tidligere onsdag i sin klumme i avisen Irish Independent. Og her fortalte han om, hvor spændt han er på skiftet.
- De få minutter, vi brugte på at snakke om mulighederne for, jeg kunne blive en del af holdet, gav mig næsten gåsehud, skrev Roche.
Og til Saxo Bank-Tinkoff Banks hjemmeside uddyber han.
- Bjarne Riis har formet nogle af de bedste ryttere i verden, og jeg er overbevist om, at hans hold kan hjælpe mig med at tage endnu et skridt opad og levere nogle resultater.
- Samtidig bliver det en ny og spændende udfordring for mig, at jeg også får en nøglerolle som hjælperytter, siger Nicolas Roche.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde