Officielt: Sky henter Astanas bjergkomet
Rytteren har selv fortalt det, og nu bekræfter holdet det. Mikel Landa kører for Sky i næste sæson.
Det har længe været en af cykelsportens dårligst bevarede hemmeligheder, og lørdag blev det så endelig bekræftet.
Astanas 2015-komet Mikel Landa kører i næste sæson for Team Sky. Det bekræfter det britiske storhold på Twitter.
Allerede for længe siden proklamerede den bramfrie Tinkoff-Saxo-ejer Oleg Tinkov, at Sky havde lavet en aftale med Landa, og for et par uger siden forklarede rytteren selv, hvorfor han skulle skifte til Sky.
Hidtil har det britiske hold ikke sagt noget om skiftet, som cykelverdenen allerede kendte til, men nu har Sky holdet bekræftet det.
- Han har vist, at han er en af de bedste klatrere i verden, og han er kun 25 år gammel. Vi er meget begejstrede for at få muligheden for at udvikle denne unge rytter i de kommende år, siger Sky-chef Dave Brailsford til Cyclingnews.
Mikel Landa har selv fortalt, at det er udsigten til en kaptajnrolle i en grand tour, som får ham til at skifte til Sky, hvor Tour-kongen Chris Froome ikke også skal jagte sejre i både Giroen og Vueltaen.
På Astana stod både Fabio Aru og Vincenzo Nibali foran spanieren i kaptajnkøen.
- Team Sky er et af de bedste hold i verden og en stor chance for mig, lyder det fra Mikel Landa.
25-årige Landa snuppede to flotte etapesejre på stribe i Giroen og en samlet tredjeplads efter Alberto Contador (Tinkoff-Saxo) og Fabio Aru, og det blev også til en etapesejr i den nyligt overståede Vuelta.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker