Officielt: Stoke fyrer Pulis efter syv år
Tony Pulis er officielt færdig i Premier League-klubben Stoke, som har den tidligere danske landsholdskeeper Thomas Sørensen på lønningslisten.
- Stoke City og Tony Pulis bekræfter, at de er blevet enige om, at Tony forlader klubben med øjeblikkelig virkning, skriver Stoke på klubbens hjemmeside.
Allerede i løbet af tirsdagen var der skriverier om, at Pulis var færdig i klubben, som han har været manager hos i to omgange.
Senest vendte han tilbage i 2006, og han førte Stoke tilbage i Premier League i 2008 efter 23 års fravær.
I 2011 spillede Stoke sig frem til FA Cup-finalen, hvor det blev til et nederlag til Manchester City.
55-årige Pulis sluttede sin Stoke-karriere af med en 13.-plads i den netop overståede Premier League-sæson.
I de seneste sæsoner har Thomas Sørensen været reserve i Stoke for bosnieren Asmir Begovic.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde