Officielt: Thiago Silva skifter til PSG
Foto: Olivier Morin/ Scanpix /Scanpix
Olivier Morin/ Scanpix /Scanpix
Så skulle det være på plads.
AC Milan og Paris Saint-Germain er blevet enige om, at brasilianske Thiago Silva bytter fodboldtilværelsen i Italien ud med en tilsvarende i Frankrig.
I den seneste tid har der været massive rygter om, at Silva sammen med Zlatan Ibrahimovic ville ryge til den franske klub i dette transfervindue.
Blandt andet har AC Milans klubejer, Silvio Berlusconi, sagt, at de to stjerner allerede er solgt. Men Ibrahimovic er altså indtil videre stadig Milan-spiller.
Silvas skifte kommer kun få uger, efter at han underskrev en ny kontrakt med AC Milan, som bandt ham til klubben indtil 2017, men nyrige Paris Saint-Germain lykkedes alligevel med at hente den 27-årige spiller.
I den franske klub har landsholdsspilleren nu fået en ny femårig kontrakt.
Thiago Silva har tidligere spillet i blandt andet Porto og Fluminense, hvorfra han skiftede til AC Milan i 2008.
Her har han i de seneste tre sæsoner været en fast bestanddel af italienernes hold.
Paris Saint-Germain sluttede på en andenplads i den franske liga sidste sæson og skal spille i årets Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker