Officielt: To nye til NFH
2017-01-28-Copyright: PF Anders Knudsen, LF Folketidende, Nykøbing.
Nykøbing hallen.
EFH Cup mellem NFH og Glassverket, Norge.
-den endte også uafgjort 20-20
DM-finalisterne går skandinaviske veje.
Heja Sverige - og Norge. Sådan siger man i NFH. På eftermiddagens pressemøde præsenterede den lokale ligaklub to nye skandinaver til næste års trup.
Det drejer sig om den 31-årige Angelica Wallén fra Sverige. Hun spiller højreback og er udset som afløseren for Nathalie Hagman, der skifter til den rumænske topklub CMS Bucuresti.
Angelica Wallén spiller for Skuru IK, der er nået frem til semifinalen i Sverige. Her scorede hun i mandagens andet opgør (bedst af fem kampe) 11 mål mod IK Sävehof. Angelica Wallén har tidligere optrådt for både Team Esbjerg og Randers HK. Hun står noteret for 78 landskampe.
Fra den norske klub Glassverket kommer 23-årige Tiril Merg. Hun er ukendt for de fleste i Danmark. Men i NFH lærte man tovejsspilleren at kende, da hun hamrede fem mål i kassen i returopgøret hjemme mod Glassverket i EHF Cup'ens gruppespil.
Tiril Merg dækker centralt op i Glassverkets midterforsvar. Dermed lukker NFH hullet efter Pernille Holmsgaard, der stopper karrieren.
Såvel Angelica Wallén og Tiril Merg har indgået toårige aftaler med NFH.
NFH spiller - naturligvis uden Wallén og Merg - den første DM-finale lørdag mod København Håndbold i Arena Næstved.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde