Officielt: Tre danske tennisprofiler er OL-klar
Caroline Wozniacki står foran sit fjerde OL. Foto: Mike Egerton/Ritzau Scanpix
Holger Rune, Clara Tauson og Caroline Wozniacki har nu fået Danmarks Idrætsforbunds blå stempel.
Tennisspillerne Holger Rune, Clara Tauson og Caroline Wozniacki er nu formelt udtaget til OL i Paris.
Trioen har fået Danmarks Idrætsforbunds blå stempel og bliver dermed en del af det danske hold i den franske hovedstad. Det meddeler DIF i en pressemeddelelse.
- Det er et fantastisk hold, vi stiller med i tennis. To unge, fremadstormende OL-debutanter og en tidligere fanebærer, siger Søren Simonsen, der er DIF’s chef de mission for det danske OL-hold i Paris.
- OL er noget specielt, og det ved Caroline Wozniacki. Hun har ikke lagt skjul på, at det var drømmen om endnu et OL, der var medvirkende til, at hun gjorde comeback.
- Nu får Holger og Clara også OL-oplevelsen, og jeg drømmer om noget stort på Roland Garros' røde grus for alle tre spillere, lyder det fra Simonsen.
Rune og Tauson er kvalificeret til OL via ranglisten. Wozniacki har kvalificeret sig til OL via en af de kun to pladser, der er reserveret til tidligere grand slam-vindere.
Hun står foran sit fjerde OL efter debuten i 2008 og de efterfølgende deltagelser i 2012 og 2016.
De olympiske lege i Paris åbner fredag 26. juli.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde