Onsdag blev det til et tidligt farvel til Jan Ø. Jørgensen i Singapore Open, og torsdag fulgte Joachim Persson så efter.
Efter godt en halv times spil tabte den danske badmintonspiller i anden runde af Super Serie-turneringen med 15-21, 13-21 til indoneseren Kuncoro Sony, der tidligere har vundet sølv ved VM.
Persson var ellers foran 15-14 i første sæt, men gik så totalt i stå, hvorefter modstanderen vandt de næste syv point. I andet sæt var han kun med til 7-7, hvorefter Sony stak af.
Anderledes dygtig var Peter Gade. Den andenseedede dansker slog således let indoneseren Andre Kurniawan Tedjono i to sæt i sin andenrundekamp.
Gade vandt 21-14, 21-7, og sejren var aldrig i fare. I anden runde venter englænderen Carl Baxer, der i tre tætte sæt til sidst fik overlistet hollænderen Eric Pang med 16-21, 21-15, 21-17.
Også verdensmestrene i mixeddouble, Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl, leverede godt spil. De slog sig sikkert videre til kvartfinalerne ved at slå englænderne Anthony Clark og Heather Olver med 21-11, 21-14.
Mathias Boe og Carsten Mogensen slog også et britisk par. I deres kamp i første runde blev Marcus Ellis og Peter Mills slået med 21-12, 21-10. De møder nu Anthony Clark og Nathan Robertson.
Også mixeddoublen med Rasmus Bonde og Christinna Pedersen er videre.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker