Også Møllgaard er coronasmittet efter landsholdssamling
Landsholdsveteranen Henrik Møllgaard (tv.) ses her under det ene af opgørene mod Nordmakedonien. Nu er han smittet med coronavirus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henrik Møllgaard er fjerde danske spiller, der er meldt smittet med coronavirus efter landsholdssamling.
Det er ikke kun risiko at sende sine spillere til landsholdssamlinger for tiden.
Det må Aalborg Håndbold ligesom flere andre klubber sande.
Fredag oplyser nordjyderne på sin hjemmeside, at Henrik Møllgaard er smittet med coronavirus efter at have været sammen med landsholdet i sidste uges kampe mod Nordmakenonien.
Han er dermed den fjerde danske spiller, der er meldt smittet, efter at landsholdet var samlet.
Tidligere på ugen kom det frem, at Lasse Møller, Jacob Holm og Hans Lindberg var blevet smittet.
Ifølge Aalborg var Møllgaard nær kontakt til en af de smittede og derfor i karantæne.
- Vi er selvfølgelig utroligt ærgerlige over testsvaret, som vi modtog torsdag aften, og vi er rigtig kede af det på Henriks vegne, siger direktør Jan Larsen til Aalborgs hjemmeside.
- Han har det heldigvis godt efter omstændighederne, men han er med sikkerhed ude af tirsdagens kamp mod Ringsted.
Med to kampe tilbage af grundspillet topper Aalborg Håndbold herrernes liga med 37 point.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker