Også Patrick Bjorkstrand siger nej til VM-deltagelse
Patrick Bjorkstrand bliver ikke en del af den danske VM-trup i Tyskland. Foto: /ritzau/AP/Pavel Golovkin
/ritzau/AP/Pavel Golovkin
Patrick Bjorkstrand mener sig lige nu ikke i stand til at forstærke ishockeylandsholdet og takker nej til VM.
Patrick Bjorkstrand er den seneste i rækken af danske ishockeyspillere med base i Nordamerika, der takker nej til at deltage ved VM.
AHL-spilleren fra Ontario Reign har fredag aften meddelt landsholdsledelsen, at han ikke føler sig godt nok spillende til at kunne udgøre en forstærkning af landsholdet.
Det skriver Danmarks Ishockey Union i en pressemeddelelse:
- Patrick Bjorkstrand begrunder fravalget med en sæson, der langt fra har indfriet hans egne forventninger og et spørgsmålstegn ved, hvor meget han reelt vil kunne tilføre dette års VM-hold med den sene ankomst in mente.
Afbuddet lægger sig oven i tilsvarende negative beskeder fra navne som Frans Nielsen, Mikkel Bødker, Jannik Hansen, Frederik Andersen, Philip Larsen og Patrick Bjorkstrands yngre bror, Oliver.
Til gengæld kan nytilkomne Mikkel Aagaard regne med at være en del af den danske kamptrup i VM-åbningen mod Letland lørdag.
Landstræner Jan Karlsson forventer inden deadline lørdag formiddag at registrere Aagaard i sin trup, der derefter består af 23 spillere.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde