Det har hidtil været en rigtig god uge for Caroline Wozniacki i US Open i tennis i New York.
Torsdag spillede den danske tennisstjerne sig efter en næsten fejlfri præstation i tredje runde i single. Og fredag aften fulgte hun op med også at kvalificere sig til tredje runde i double sammen med sin makker, Sorana Cirstea fra Rumænien.
De besejrede Victoria Azarenka, Hviderusland og Vera Zvonereva, Rusland, med 5-7, 6-4, 6-2.
Med til historien hører, at Azarenka få timer forinden havde været ude i en hård tre sæts kamp i single mod italieneren Francesca Schiavone, som overraskende vandt over den ottende seedede hviderusser.
Lørdag optræder Wozniacki og Cirstea igen på samme bane, men denne gang som modstandere. De mødes nemlig i tredje runde i damesingle. De har mødt hinanden tre gange tidligere. Det er blevet til en enkelt dansk sejr, mens Cirstea, som er nummer 26 på verdensranglisten - 18 pladser efter danskeren - har vundet de to seneste møder.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker