Den afsluttende dyst blandt verdens bedste bedste boksere i supermellemvægt-klassen mellem amerikaneren Andre Ward og Englands Carl Froch er udsat på ubestemt tid. Ward pådrog sig fredag under sine forberedelser til kampen en skade over højre øje.
- Dårligt nyt: Jeg fik en flænge under min sparring for nogen timer siden. Fløj til Los Angeles for at blive tilset af en læge, der syede flængen sammen med syv sting. Jeg vil holde jeg informeret om en ny dato for kampen, skriver Ward på Twitter.
Finalen i Super Six-turneringen, der også omfattede danske Mikkel Kessler, var programsat til den 29. oktober i Atlantic City på den amerikanske østkyst.
De to boksere skal kæmpe om både Super Six-titlen samt deres respektive VM-titler hos de to store forbund WBC og WBA.
Super Six-turneringen har løbet i cirka to år. Det nyskabende projekt blev etableret for at finde den bedste bokser i supermellemvægt, og Ward, der på sin vej til finalen besejrede Mikkel Kessler, ærgrer sig over skaden.
- Jeg er forfærdelig skuffet. Vi havde taget alle forholdsregler, blandt andet med omfattende beskyttelse af ansigtet, men pludselig begyndte det at bløde fra en flænge over øjet efter en slagudveksling med min træningspartner, forklarer Ward.
Froch er rasende over aflysningen af kampen den 29. oktober. Med fem uger til, at gong-gongen skulle ringe kampen igang, mener englænderen, at Wards skade har rigelig med tid til at hele.
- Det er absurd og uprofessionelt. Ward skal tage sig sammen, lyder det fra Froch, som hidtil i turneringen kun har tabt en enkelt gang - til Mikkel Kessler. Danskeren måtte trække sig fra videre deltagelse i Super Six på grund af problemer med sit syn.
- Det her viser, at Ward er svag. Intet er ændret for mig. Jeg er klar, når og hvis han møder op, siger Carl Froch.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde