Økonomien i de danske superligaklubber buldrer derudad

Pengene flyder i toppen af dansk fodbold, hvor de bedste klubber i Superligaen leverer store overskud.

Spillersalg, deltagelse i europæiske klubturneringer, rekordmange tilskuere, øgede sponsorindtægter og tv-penge er med til at sikre fremgang i mange af klubberne.

De 12 klubber har et samlet overskud på 338,8 millioner kroner i de seneste regnskaber.

Der er plus på bundlinjen i syv klubber. De fem klubber, der kører med underskud, sender signaler om, at der er bedre tider på vej.

Claus Thomsen har som direktør i Divisionsforeningen det store overblik over tilstanden i dansk fodbold.

- Økonomistyringen i klubberne er bedre end nogensinde.

- Det er også mit indtryk, at vi i dansk fodbold har virkelig godt styr på økonomien, driften og organisationen, hvis man sammenligner med andre steder i Europa, siger Thomsen.

- Det tjener klubberne til ros, for det er ikke en let type virksomhed at styre.

Direktøren forklarer, at fodbold på topplan er en uforudsigelig størrelse.

- Det går op og ned, og det er ikke så mærkeligt, at der nogle gange er klubber, der har underskud. Det er svært at forudsige transferindtægter og den slags.

- Det er også de færreste andre erhvervsvirksomheder, der opererer med et scenarie, hvor de kan rykke ned og miste 40-50 procent af deres indtægter, siger han.

Investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen ser også mere veldrevne klubber end førhen.

Han mener, at klubberne har omstillet sig fra en tid, hvor der blev lavet mere risikable indkøb af dyre spillere, der måske ikke slog til. Og hvor klubber kørte med store underskud, før der til sidst kom en rigmand og betalte regningen.

Samtidig kalder han de senere års brede satsning på egenudviklede talenter i samtlige klubber for en vinderformel.

- Der er kommet flere penge ind i dansk fodbold, og derudover er klubberne blevet mere fokuserede og disciplinerede med de midler, som de har til rådighed, siger Per Hansen.

- Klubberne er blevet mere forsigtige med at købe en spiller til 50 millioner kroner, som så ender med at sidde på bænken.

Han giver FCK's indkøb af angriberen Andreas Cornelius som et eksempel på en risikabel handel.

- Det kan godt være, at han var god, da han sidste gang spillede i Danmark. Måske er han blevet bedre, måske ringere. Han har spillet få kampe nu her, og han er ikke fast mand.

- Det eneste, man ved, er, at man har brugt mange penge, og han har en pæn hyre. Den slags skal man lade være med, siger han.

Til trods for Cornelius-indkøbet kunne FCK for nylig præsentere et overskud på 167,8 millioner kroner for 2022.

Per Hansen forklarer, at klubbernes talentsatsning betyder, at de spillere, der kommer op på førsteholdene, kender kulturen indefra og indeholder et stort salgspotentiale.

- Man kender spillernes styrker og svagheder og ved, om de passer ind på holdet.

- Hvis klubberne kan få nogle stykker ind på førsteholdet og sælge dem til udlandet for 75 millioner kroner, så er det en vinderformel, siger han.

Tilskuertallene i Superligaen har rundet et snit på over 10.000 per kamp, hvilket er historisk højt. Det er en fremgang på 40 procent på fem år.

Fremgangen er kommet efter et strategisk arbejde med at forbedre kommunikationen til fans og gøre stadionoplevelserne bedre for flere målgrupper.

Det fortæller marketing manager i Superligaen, Jesper Duelund.

- Klubberne har styrket sig digitalt og rammer bedre hver enkelt fan, hvor det førhen var massekommunikation.

- Gennem apps og nyhedsbreve er de dygtigere til at få de rigtige budskaber ud til de rette mennesker og servicere den enkelte, siger han.

Flere klubber har ifølge Duelund investeret i teknologi, der gør det muligt for fans at skifte plads på tribunen afhængigt af, om man er ude med vennerne eller børnene.

Klubberne tilbyder også sæsonkort på abonnement, som det er kendt fra Netflix og motionscentre.

- Det er et eksempel på, at klubberne forstår, hvilke bevægelser, der er i andre brancher, og hvad der kan være en barriere for, at folk køber et sæsonkort. I stedet for et beløb med det samme, betaler man i mindre rater per måned, siger han.

/ritzau/