- Et stort antal udenlandske spillere i Danmark styrker selvsagt klubholdene, men der er også en negativ konsekvens, for de holder de bedste danske spillere fra fadet. Der bliver manglende spilletid på de centrale hold.
- Derfor kan det godt gavne landsholdet, at der er økonomisk krise, siger Rasmus Klarskov Storm, senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut.
Tendensen i dansk kvindehåndbold har været, at klubberne opkøbte de bedste udenlandske spillere for at undgå, at modstanderhold købte dem.
Det resulterede i, at dygtige, danske spillere blev skubbet ud og måtte sidde på bænken.
Men i takt med at både de udenlandske og danske stjernespillere som Trine Troelsen, Gitte Aaen og Christina Varzaru takker nej tak til de danske klubbers tilbud, bliver der plads til de spirende talenter i dansk håndbold.
- Det er vigtigere for udviklingen af unge talenter, at de får spilletid i stedet for at sidde to gange 30 minutter på tribunen, siger direktør i Håndbold Spiller Foreningen Michael Sahl Hansen.
Landstræner Jan Pytlick finder også det positive i den økonomiske krise.
- Der har været en naturlig afgang for Anja Althaus og Christina Varzaru, som er 32 år og næsten ikke kan løbe. Der vil komme nogle nye talenter i stedet for dem. Vi skal ikke male fanden på væggen, men det kræver selvfølgelig noget økonomi i klubberne, siger han.
Jan Pytlick erkender dog, at det tager tid og penge at få de unge talenter til at blomstre.
- Det er svært at hamle op med østeuropæiske lande, der satser på et enkelt hold. Det kræver en stærk økonomi, og det har vi ikke i øjeblikket.
- Vi skal have optimismen tilbage, og det kan selvfølgelig godt have lange udsigter, siger landstræneren.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde