Okore er overrasket over sin gode Villa-start
Landsholdsforsvareren Jores Okore har tilsyneladende ikke skullet bruge lang til på at vænne sig til sit nye liv i Premier League og Aston Villa.
Okore har fået masser af ros for sine præstationer mod Chelsea og Liverpool, og det kommer faktisk lidt bag på den tidligere FC Nordsjælland-profil, at han har spillet så meget i de første runder.
Han var nemlig skadet i en del af sæsonforberedelserne og havde derfor ikke mulighed for at vise, hvad han kunne på træningsbanen.
- Jeg har fået en masse minutter, og det er lidt overraskende, når jeg ikke har spillet så meget i opstarten. Jeg synes, jeg har gjort det fint, siger Jores Okore.
Det er ellers ikke, fordi springet fra Superligaen til Premier League er helt lille, erkender han.
- Det er et meget højere niveau. Spillerne er stærkere og tænker meget hurtigere, og spillet går også så hurtigt, at man skal være klar hele tiden. Det skal man virkelig vænne sig til. Hver tilfældighed kan være et mål i vores ende, siger han.
- Ellers er det konditionsmæssige det vigtigste. Jeg skal lige i form og have nogle flere minutter. Da jeg spillede 90 minutter mod Liverpool, kunne jeg godt mærke, at jeg var lidt træt til sidst, siger Jores Okore.
Han er mandag eftermiddag mødt ind i landsholdslejren for at forberede sig til kampene mod Malta og Armenien.
Okore håber, at spilletid i Aston Villa fremover vil hjælpe ham til at blive fast mand i landsholdets forsvar, hvor Simon Kjær og Daniel Agger i flere år har været Morten Olsens førstevalg.
- Jeg tror bestemt, at det styrker mine chancer for at få spilletid på landsholdet meget snart, siger Jores Okore.
Danmark møder Malta på fredag og Armenien fire dage senere.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde