Okore får schweizisk konkurrent i Aston Villa
En skadet Jores Okore missede stort set hele sæsonen for Aston Villa, og når den dansk midtstopper vender tilbage til Premier League-klubben efter sommerferien, har han fået en konkurrent yderligere.
Aston Villa offentliggjorde torsdag, at schweizeren Philippe Senderos støder til Birmingham-holdet på en toårig kontrakt. 29-årige Senderos har det seneste halve år været udlejet fra Fulham til spanske Valencia.
Han har en fortid i Arsenal, og Senderos skal den kommende måned repræsentere Schweiz ved VM i Brasilien.
- Jeg er glad for at komme til Aston Villa, en fantastisk klub med en stor historie, og for mig er dette et fantastisk skridt i min karriere.
- Der vil være stor kamp om pladserne med Ron Vlaar, Ciaran Clark, Nathan Baker og Jores Okore, som alle er kompetente Premier League-forsvarsspillere, så det bliver op til mig at kæmpe for og gøre mig fortjent til en plads på holdet, siger Senderos til klubbens hjemmeside.
117 kampe spillede Senderos for Arsenal, som også lejede ham ud til AC Milan og Everton, inden han i 2010 skiftede til Fulham. Han er noteret for 52 landskampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker