Okore håber at blive klar til AGF-kampen
FC Nordsjællands forsvarsspiller Jores Okore meldte søndag afbud til onsdagens landskamp mod Tyrkiet, men han håber på at blive klar til at spille fredagens superligakamp på udebane mod AGF.
Okore har drøftet situationen med landstræner Morten Olsen, og de er blevet enige om, at det er bedst med et afbud.
- Vi havde en samtale med Morten Olsen om, at det nok var bedre, at jeg ikke tog med landsholdet. Jeg har et par skader og fik et par slag i lørdags mod Randers, siger Okore til klubbens hjemmeside.
- Jeg ville nok ikke kunne træne alt for meget med holdet, og så er det bedre at restituere ordentlig over skaderne. Jeg håber på at blive klar til AGF-kampen, men det må tiden vise, siger Okore.
FC Nordsjælland spillede lørdag uafgjort hjemme mod Randers FC, og selvom FCN to gange var bagud fik holdet kæmpet sig tilbage og fik 2-2.
Angriberen Mikkel Beckmann måtte i samme kamp udgå med en forstuvet ankel, da han i et solouheld vred om på anklen. Heldigvis for Beckmann er der blot tale om en forstuvet ankel.
- De foreløbige undersøgelser tyder ikke på en alvorlig skade, og der er tale om en forstuvet ankel. Mikkel vil skulle se til fra sidelinjen i en til to uger, hvis alt går, som det skal.
- Det er den foreløbige prognose, og så arbejder vi ellers hårdt på at få ham klar, så han kan deltage i de sidste par kampe i sæsonen, siger FCN's fysioterapeut Hans Ørting.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned