Okore har været til afhøring i matchfixingsag
AaB-spilleren Jores Okore har været til afhøring i matchfixingsag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nordjyllands Politi bekræfter over for B.T., at Jores Okore er blevet afhørt i matchfixingsag.
AaB-spilleren Jores Okore har været til afhøring i en sag om matchfixing.
Det bekræfter politikommissær hos Nordjyllands Politi Troels Jul Kjærgaard over B.T.
- Jeg kan bekræfte, at vi har haft den pågældende spiller til afhøring som et naturligt led i efterforskningen. Men jeg kan ikke kommentere, hvad vi helt præcist spurgte om, siger Troels Jul Kjærgaard.
Han tilføjer, at Nordjyllands Politi holder flere muligheder åbne i sagen.
- Lige nu skal vi se, hvor afhøringen leder os hen. Vi undersøger selvfølgelig de spor, der dukker op, siger han.
Nordjyllands Politi bekræftede i maj over for Ritzau, at en kamp i efteråret 2019 bliver efterforsket for mulig matchfixing relateret til AaB.
Ifølge flere danske medier omhandler sagen et gult kort til Okore i AaB's kamp hjemme mod OB 18. oktober sidste år.
Der skulle angiveligt være satset mange penge på, at Okore skulle modtage et gult kort i løbet af kampen, og det fik han efter en hård tackling i kampens tillægstid.
- Jeg er uskyldig. Jeg har ikke og vil ikke være involveret i sådan noget. Jeg går ikke ind for matchfixing eller nogen former for snyd, så jeg ville aldrig nogensinde gøre sådan noget, har Okore udtalt til B.T.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde