Okore kampens bedste mod United: Kæmpede os til point
Landsholdsspilleren fra Aston Villa er tilfreds med 1-1 mod Manchester United, der var i overtal til sidst.
Tv-stationen Sky Sports kårede danske Jores Okore til kampens bedste, da Aston Villa lørdag spillede 1-1 hjemme mod Manchester United i Premier League.
Den danske midterforsvarer er tilfreds med Aston Villas præstation mod United, der mødte frem til kampen med seks sejre på stribe.
- Vi spillede virkelig godt, siger Jores Okore til Aston Villas hjemmeside.
Den 22-årige dansker havde godt styr på Manchester Uniteds stjernespækkede offensiv, der talte navne som Robin van Persie, Wayne Rooney og Radamel Falcao.
Sidstnævnte fik dog udlignet tidligt i anden halvleg.
Det blev en hård afslutning på kampen for Aston Villa, da klubbens angriber Gabriel Agbonlahor fik et kontroversielt direkte rødt kort 25 minutter før slutfløjtet.
- Vi fik et point, og det er okay, men vi kunne have taget alle tre mod slutningen. Jeg synes, vi gjorde det virkelig godt og kæmpede frem til afslutningen på kampen.
- Især da vi blev reduceret til 10 spillere, kæmpede vi virkelig for at beholde det ene point, siger Jores Okore.
Aston Villa ligger nummer 12 i Premier League med 20 point for 17 kampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned