OL ændrer ikke saudisk sportsforbud
Selvom saudiske kvinder nu for første gang nogensinde får lov til at stille op til OL, forbydes millioner af saudiske kvinder stadig at dyrke sport.
Sådan lyder det fra den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch (HRW), der advarer mod at tro, at forholdene for landets kvinder er forbedret markant.
- Den Internationale Olympiske Komité og det internationale sportslige samfund kan ikke hvile på laurbærrene, fordi en eller to saudiarabiske kvinder får lov til at konkurrere i olympiaden i London, siger Minky Worden, HRW's leder af globale initiativer.
- De skal arbejde utrætteligt på at sikre, at de millioner af saudiske kvinder og piger, der ønsker at deltage i sport og i det offentlige liv, ikke nægtes muligheden for at gøre det, fortsætter hun.
Den saudiske ambassade i London annoncerede søndag, at landets kvinder får lov til at tage til OL i år.
Ifølge BBC vil den saudiske olympiske komité holde øje med, om der er nogle kvinder fra det ultrakonservative land, der kan kvalificere sig til OL, der bliver skudt i gang om godt og vel en måned - den 27. juli.
Men det er stadig forbudt for piger, at dyrke idræt i landets folkeskoler, ligesom fitnesscentre for kvinder flere gange er blevet lukket ned.
Derfor er det også tvivlsomt, om der er nogle kvinder, der kan kvalificere sig til OL i London.
- Grunden til at så få saudiske kvinder er kvalificerede til at konkurrere på olympisk niveau skyldes udelukkende landets restriktioner af kvinders rettigheder, lyder det fra Worden.
Hun opfordrer samtidig de saudiske myndigheder til at tillade sport i landets skoler, gøre fitnesscentre for kvinder lovlige og straks lade en kvinde træde ind i landets nationale olympiske komité.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde