OL-atleter skal navigere i minefelt af regler om sociale medier

Det kan virke paradoksalt.

Midt i karrierens højdepunkt og med hele verdens øjne hvilende på sig har flere af atleterne ved OL aldrig været mere interessante i kommercielt øjemed.

De kan bare ikke bruge det til det store. I hvert fald ikke på deres egne platforme, så længe sommerlegene står på, og heller ikke i tiden op til eller umiddelbart efter, hvor reglerne om samarbejdspartnere gælder.

De fleste af de danske udøvere har fået tudet ørerne fulde om regel 40 i det olympiske charter før afrejsen til Paris.

Den skal man ikke spøge med, for bryder man den, kan hammeren falde hårdt, forklarer Danmarks chef de mission, Søren Simonsen.

- Den ultimative konsekvens er, at man får klippet sin akkreditering og bliver smidt ud af OL. Det er ikke den den første konsekvens, man møder, men man skal ikke forsøge at udfordre den, siger han.

De officielle sponsorer lægger et klækkeligt beløb for at få deres virksomheder associeret med de olympiske logoer, symboler og aktiviteter.

Og dem bliver der i den grad værnet om.

Kort sagt forhindrer Den Internationale Olympiske Komités (IOC) regelsæt de olympiske atleter i at lægge opslag af kommerciel karakter på sociale medier med enhver tænkelig reference til OL.

Det er blandt andet forbudt at nævne Paris sammen med årstallet 2024, Danmarks OL-hold, Eiffeltårnet, Triumfbuen og det olympiske motto, mens du viser et produkt eller omtaler et mærke. Alle former for logoer, billeder og hashtags med reference til OL er bandlyst.

Det ærgrer badmintonspilleren Viktor Axelsen, som potentielt går glip af store summer.

- Jeg tænker, at det er enormt restriktivt, specielt nu hvor tiderne ændrer sig, som de gør, og de sociale medier er en kæmpe del af de kontrakter, vi atleter laver, lyder det fra den forsvarende olympiske mester i herresingle.

Holdningen deles af sejleren Anne-Marie Rindom.

- Helt ærligt synes jeg, det virker latterligt, at man ikke kan få lov til noget, for sociale medier er så udbredte nu. Jeg kan godt forstå, at der er nogle, der har rettighederne, men det er super svært at navigere i det som atlet, siger hun.

Kun reklamekampagner, som har været i gang i mindst 90 dage før OL, og som i øvrigt ikke trappes op under legene, må involvere sportsfolkene. Og grænserne strækker sig ud over deltagernes egne kanaler.

Atleterne bliver også straffet, hvis deres sponsorer fremhæver præstationerne eller bruger olympiske symboler.

Det vil sige, at OL-deltagerne selv skal gøre en grundig indsats for at advare deres samarbejdspartnere.

Rindom skal til sit fjerde OL, og hun har oplevet en markant udvikling på området siden debuten.

- Der er flere regler, man skal navigere i, og man skal passe på. For ikke at gøre noget forkert lukker jeg bare helt ned for det, konstaterer hun.

Heller ikke Michael Mørkøv begiver sig ud i den slags.

- For mig er det så skræmmende med alle de regler, at jeg hellere vil holde mig ude af det end at komme galt afsted, siger cykelrytteren.

En af de mest aktive danske atleter på sociale medier er formentlig roeren Nanna Vigild, der er til OL som en del af otteren.

Hun har knap 70.000 følgere på Instagram og har ikke tænkt sig at slukke for sine kanaler under legene. Men hun vil tænke sig ekstra om og klæde sponsorer grundigt på forinden.

- Det betyder enormt meget for mig, at mine samarbejdspartnere forstår, at der nogle gange er andre regler.

- Det er også derfor, at man som atlet bliver nødt til at arbejde med firmaer, der forstår, at man er atlet og ikke influencer, forklarer hun.

IOC har i år optrappet jagten på regelbryderne ved at bruge ny teknologi til at holde øje med atleternes profiler på diverse sociale medier.

Det samme gør man i Danmarks Idrætsforbund (DIF), som har et medansvar for, at danskerne ikke gør sig uheldigt bemærket.

- Vi er en national olympisk komité, så vi er forpligtet til også at holde øje med, om folk bryder reglerne. Vi har et advokatfirma på, der foretager overvågningen i Danmark.

- Det gælder også, hvis et firma vil lave nye boksershorts og kalder dem olympiske boksershorts. Det bliver fanget, og så har vi en sag mod det firma, siger Søren Simonsen.

Helt slemme er reglerne ikke for de danske atleter. En del af Paris 2024's sponsorindtægter bliver fordelt ud til de nationale forbund som DIF - og kommer dermed også udøverne til gode i sidste ende.

Og når jagten på nye sponsorer efter OL går i gang, kan de olympiske præstationer meget vel åbne døre.

- Man må håbe, at nogle ser en fremtid i det, for der er også et OL i 2028, og det betyder usandsynligt meget, at nogle vil støtte på rejsen, siger Nanna Vigild.

/ritzau/