Endnu en dansk OL-billet er hjemme. Det danske dressurlandshold er klar til OL i London 2012, efter at holdet blev nummer seks ved EM i dressur i hollandske Rotterdam.
Det danske dressurlandshold, som består af Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, Lisbeth Seierskilde, Anne Van Olst og Sune Hansen, skulle ende blandt de seks bedste, og det lykkedes lige akkurat.
Dansk Ride Forbund skriver i en pressemeddelelse, at det var en "meget nervepirrende holdkonkurrence", hvor der var "spænding til det sidste" om, hvorvidt Danmark fik adgang til næste års OL.
England, Tyskland og Holland indtog de første tre placeringer, så de sidste tre pladser kæmpede Sverige, Polen, Spanien, Finland og Danmark om.
Først da den sidste rytter fra hver af nationerne havde redet, var det endeligt sikkert, at det danske landshold var klar til OL.
- Vi kom efter at kvalificere os til OL, og det lykkedes. En OL-kvalifikation sætter kronen på værket efter en fantastisk sæson for de danske dressurryttere.
- Nu får vi roen til at kunne forberede os godt til OL i London 2012, idet rytterne ikke skal ud og kvalificere sig individuelt, siger generalsekretær for Dansk Ride Forbund, Jens-Erik Majlund.
I år har både pony-, junior- og ungryttere har taget medaljer ved europamesterskaberne, og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein fik en andenplads ved World Cup-finalen i Leipzig.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker