OL-bronzevinder skifter bådtype i ny satsning
Ved OL i London vandt sejlerne Allan Nørregaard og Peter Lang bronze i 49'eren.
Nu skal Allan Nørregaard jagte ny OL-succes i en helt ny bådklasse.
Dansk Sejlunion har nemlig valgt at splitte to konstellationer op for at skabe to nye i den nye bådklasse Nacra 17, hvor konstellationerne består af både en mand og en kvinde.
Det oplyser unionen i en pressemeddelelse.
- Rent teknisk er der ikke den store forskel på at sejle 49'er og Nacra 17. Formatet med korte baner er også nogenlunde det samme i begge klasser, siger Allan Nørregaard, som skal sejle sammen med Line Just.
Allan Nørregaards gast siden OL i London, Anders Thomsen, skal fremover sejle med Lin Ea Cenholt, som tidligere sejlede sammen med Line Just.
- Jeg tror på, at vi kan skabe en besætning, der kan kæmpe med om medaljerne i Rio. Ellers giver det ikke mening for mig - jeg tager ikke til OL bare for at være med, siger Allan Nørregaard.
Nacra 17-satsningen er skabt i samarbejde mellem Dansk Sejlunion og Team Danmark.
- I Danmark er vi traditionelt stærke i de mere tekniske bådklasser. Det er 49'eren et godt eksempel på. Jeg tror på, at vi kan skabe noget tilsvarende i Nacra 17, siger unionens sportschef Thomas Jacobsen.
Foruden de to besætninger har unionen sammensæt yderligere to med stort potentiale.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde