Hun blev nummer 52 ud af de 55 skiløbere, der gennemførte slalomdisciplinen ved vinter-OL i Vancouver.
Alligevel var den 16-årige dansker Yina Moe-Lange tilfreds med sin præstation, da kvinderne natten til lørdag afviklede deres sidste konkurrence i de alpine skidiscipliner.
- Det gik faktisk okay, selv om jeg kunne have kørt bedre. Mit andet gennemløb var meget bedre end det første, fordi jeg teknisk kører bedre, siger Yina Moe-Lange i en pressemeddelelse.
OL-debutanten sluttede 21,81 sekunder efter vinderen, tyske Maria Riesch.
Yina Moe-Lange, der er bosat i USA, havde svært ved at se ud gennem skibrillerne, fordi det sneede, og sneen klistrede til brillerne.
Yina Moe-Lange ser med tilfredshed tilbage på sit første OL, hvor hun også blev nummer 47 blandt de 60 løbere, der gennemførte storslalom.
- Det har været helt fantastisk, og jeg synes, det er gået godt. Det er altid dejligt at være kommet ned i alle gennemløb, og når det så sker til et OL, er det endnu bedre.
- Nu har jeg prøvet OL, og alene det at have været igennem det og køre mod verdens bedste, vil hjælpe mig meget i fremtidige løb, siger hun.
I næste weekend skal Yina Moe-Lange deltage i de amerikanske juniormesterskaber.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker