En georgisk OL-deltager i bobslæde døde fredag aften efter en alvorlig ulykke, som skete få timer før, de olympiske lege i canadiske Vancouver officielt indledes.
Den georgiske bobslædekører Nodar Kumaritashvili modtog livreddende førstehjælp på stedet og blev straks efter transporteret til et hospital med helikopter. Men hans liv stod ikke til at redde. Det bekræfter vicepræsidenten for den internationale olympiske komité (IOC), Thomas Bach.
- Det er en tragedie for hans familie og for hans hold. Det kaster en skygge over åbningsceremonien, siger han.
Georgieren styrtede med omkring 145 kilometer i timen og blev slået bevidstløs, da han ramte hovedet ind banen.
- Den 21-årige røg ud af banen, da han styrtede. Han blev behandlet på stedet af læger, som gav ham førstehjælp. Derefter blev han transporteret væk i en ambulance, hed det i en udtalelse, før han døde.
Tidligere på ugen er flere andre styrtet på den samme bane, hvilket har rejst en del kritik af den hurtige bane. Træningen på banen i Whistler Sliding Centre blev efterfølgende suspenderet.
OL's åbningsceremoni er fortsat programsat til at begynde natten til lørdag dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet