OL-drømmen lever: Danske curlingherrer knuser Tyskland
Mikkel Krause og holdkammeraterne er klar til en meget vigtig duel mod Tjekkiet senere torsdag. (Arkivfoto) Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
Med en stensikker sejr på 8-2 over Tyskland er Danmarks curlingherrer stadig i spil til en OL-billet.
Danmarks curlinglandshold for herrer anført af skipper Mikkel Krause levnede ikke Tyskland ret mange chancer, da holdene torsdag tørnede sammen i Holland, hvor der er billetter til vinter-OL på højkant.
Efter seks ender var Danmark foran 8-2, og så havde tyskerne fået nok. De sagde tak for kampen og gav op med fire ender tilbage.
Danmark har fire sejre og tre nederlag og deler tredjepladsen med Tjekkiet, som danskerne møder i den sidste, vigtige gruppekamp. Det sker senere torsdag, når holdene tørner sammen klokken 19.
Der er i alt tre billetter på spil til vinterlegene, hvor gruppevinderen tager den direkte billet til legene i Beijing næste år. Den duel står mellem Norge og Italien.
Nummer to og tre efter de indledende gruppekampe skal mødes om en OL-plads, mens taberen af det opgør møder nummer fire i en duel om den sidste billet.
Derfor er der stor forskel på at blive nummer tre og fire i gruppen. Tredjepladsen får altså to chancer for at kvalificere sig til OL, mens fjerdepladsen må nøjes med én knald eller fald-kamp til sidst.
Mens der er usikkerhed om de danske curlingherrers skæbne, er damelandsholdet OL-klar.
Vinterlegene afholdes næste år fra 4. til 20. februar.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker