OL-finalist udelukket for brud på antidopingregler
Sprinteren Michelle-Lee Ahye vandt sølv i 100 meter ved Pan American Games i august 2019, dette resultat vil nu blive trukket tilbage. (arkivfoto) Foto: Luis Acosta/Ritzau Scanpix
Luis Acosta/Ritzau Scanpix
Ifølge Atletikkens Integritetsenhed har Michelle-Lee Ahye snydt med sine whereabouts og er udelukket i to år.
Sprinteren Michelle-Lee Ahye, der blev nummer seks i både 100 og 200 meter løb ved de olympiske lege i Rio i 2016, får ikke mulighed for at forbedre resultaterne ved sommerens OL i Tokyo.
Sprinteren fra Trinidad og Tobago er nemlig blevet udelukket fra sin sport i to år.
Det bekræfter Atletikkens Integritetsenhed (AIU) på Twitter ifølge det internationale nyhedsbureau AFP.
Udelukkelsen skyldes rod med Michelle-Lee Ahyes såkaldte whereabouts.
Den 27-årige sprinter, der også blev nummer seks ved VM i 2017, er udelukket indtil april 2021.
Ahye blev suspenderet fra konkurrencer den 30. august sidste år. Udelukkelsen førte til, at hun blandt andet gik glip af VM i Doha.
Som følge af tirsdagens AIU-kendelse bliver alle Ahyes resultater i perioden 19. april til 30. august sidste år slettet.
Topidrætsudøvere er forpligtede til at oplyse anti-dopingmyndigheder om, hvor de befinder sig, så de kan få foretaget en dopingtest.
Hvis en udøver opgiver forkerte lokationer tre gange i løbet af et år eller udebliver fra test, bliver det anset som et brud på antidopingreglerne.
Brud på reglerne kan føre til en udelukkelse på to år.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker