OL-guldvinder: CAS skal underkende omstridt atletikregel
Caster Semenya vil have Den Internationale Sportsdomstol til at annullere Det Internationale Atletikforbunds regelændring. Foto: Ibrahem Alomari/reuters/Reuters
Ibrahem Alomari/reuters/Reuters
Caster Semenya er meget utilfreds med, at hun og andre atleter skal tvinges til at tage medicin.
Løberen Caster Semenya vil have ændret de regler, som Det Internationale Atletikforbund (IAAF) for nylig vedtog med effekt fra 1. november i år.
Reglerne betyder, at kvindelige atleter med et højt niveau af det mandlige kønshormon testosteron - herunder Caster Semenya - skal tvinges til at tage medicin for at nedbringe produktionen af testosteron.
27-årige Caster Semenya fra Sydafrika er på grund af sin utilfredshed med de nye regler gået til Den Internationale Sportsdomstol (CAS).
- Caster Semenya ønsker en kendelse fra CAS, der skal gøre sådanne regler uretmæssige og sørge for, at de ikke bliver effektueret, meddeler CAS tirsdag i en pressemeddelelse.
Den sydafrikanske mellemdistanceløber har to gange vundet OL-guld på 800-meter.
Tre gange er hun blevet verdensmester på samme distance.
Caster Semenya blev for alvor kendt i offentligheden, da hun i 2009 blev verdensmester på 800-meter i Berlin.
På grund af høje målinger af testosteron i kroppen blev hun efterfølgende tvunget til at lade sig kønsteste.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker