OL-håb overvandt blodprop: Bliver mindet om det hver dag

For mange sportsfolk er OL belønning for flere års hårdt arbejde, men for skytten Stine Nielsen har vejen til Rio ovenikøbet været brolagt med en helt usædvanlig forhindring.

Det er således mindre end to år siden, at en blodprop i hjernen truede ikke blot en lovende karriere, men også hendes førlighed, og selv om hun efterhånden er ved at være tilbage på sit gamle niveau, er hun fortsat mærket af den pludselige sygdom.

- Jeg har stadig lidt med højre side og højre arm. Men først og fremmest er det psykisk, og det er jo ikke unaturligt, siger Stine Nielsen.

Trods utallige undersøgelser har lægerne ikke kunnet give den 25-årige fynbo en forklaring på, hvorfor blodproppen valgte at sætte sig i netop hende.

Det betyder, at hun - ud over at tage sin blodfortyndende medicin - ikke kan tage specifikke forholdsregler for at undgå en gentagelse.

- Jeg bliver jo mindet om det hver dag, når jeg skal tage medicin. Jeg tænker over, hvorfor det var mig, der skulle rammes af det, og om der var noget i min dagligdag, jeg kunne have gjort anderledes.

- Lægerne siger, at jeg bare skal prøve at leve, som jeg plejer, og det forsøger jeg også. Men det er svært at leve, som jeg plejer, når der ikke er fundet en årsag til, at jeg blev ramt, siger Stine Nielsen.

Hun var tilbage på skydebanen få dage efter blodproppen, fast besluttet på at den ikke skulle stå i vejen for hendes OL-deltagelse.

- Det var værst i starten, hvor jeg ikke kunne skyde lige så mange skud, som jeg var vant til, og jeg kunne ikke fokusere så godt og blev hurtigt træt.

- Men nu er der ikke rigtigt nogen hindringer længere. Jeg har kæmpet mig tilbage til der, hvor jeg var før blodproppen, siger Stine Nielsen.

En tredjeplads ved et world cup-stævne i foråret viste, at hun er tilbage i verdenseliten, og det er igen realistisk at drømme om den finaleplads i ti meter luftriffel, som hun lige akkurat gik glip af i London for fire år siden.

- Konkurrencen er hård, men det er ikke umuligt, siger Stine Nielsen, som skal på banen allerede klokken 8.30.

- Jeg kan godt lide at stå tidligt op, selv om det godt nok er utrolig tidligt her. Men når de andre smutter til åbningsceremoni, går jeg i seng, og så får jeg den søvn, jeg skal have, siger hun.