OL i Tokyo bliver uden udenlandske frivillige
OL i Tokyo skulle være afviklet i 2020, men er skubbet til 2021 på grund af coronapandemien. Foto: Eugene Hoshiko/Ritzau Scanpix
Eugene Hoshiko/Ritzau Scanpix
Ingen udenlandske frivillige får lov til at hjælpe under OL i Tokyo, skriver japansk nyhedsbureau.
Det bliver udelukkende japanske frivillige, der kommer til at sørge for en glat afvikling af sommerens OL i Tokyo.
De japanske OL-arrangører har ifølge nyhedsbureauet Kyodo News besluttet, at ingen frivillige fra udlandet får lov til at hjælpe under legene.
Den beslutning er taget for at reducere risikoen for coronasmitte under OL - og i de lande, som de frivillige ville rejse hjem til efter OL.
Før coronapandemien brød ud og udskød OL med et år, blev det anslået, at ti procent af de i alt 80.000 frivillige under OL ville være personer fra andre lande end Japan.
Ifølge Kyodo News vil man dog overveje særregler for de frivillige, hvis tjans ikke direkte kan overtages af japanere. Det kan eksempelvis være frivillige, der hjælper med at oversætte til mindre udbredte sprog.
Beslutningen om at droppe udenlandske frivillige er vedtaget, kort før en officiel beslutning om tilskuere ved OL forventes at blive meldt ud.
Kyodo News har tidligere erfaret, at ingen udenlandske tilskuere får lov til at overvære de olympiske konkurrencer. Det er ikke officielt bekræftet, men en udmelding kan komme lørdag efter et topmøde i Den Internationale Olympiske Komité (IOC).
IOC har tidligere tilkendegivet, at man vil følge de lokale arrangører og myndigheders anbefalinger i forhold til spørgsmålet om tilskuere.
Det er fortsat også et åbent spørgsmål, om der overhovedet må komme tilskuere til konkurrencerne, og hvor stor en andel af tilskuerpladserne der eventuelt måtte udfyldes.
Det spørgsmål anses dog ikke for at være lige så presserende, såfremt OL kun er for japanske tilskuere.
Der er olympiske åbningsceremoni 23. juli.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker