OL slutter katastrofalt for Lindsey Vonn

Vinter-OL fik en katastrofal afslutning for den amerikanske skistjerne Lindsey Vonn.

Efter at Vonn onsdag udgik af kvindernes konkurrence i storslalom og brækkede den ene finger i sit styrt, så gik det også galt for det amerikanske medaljehåb i fredagens første gennemløb i slalom.

Her missede Lindsey Vonn kort efter starten en port og dermed måtte hun udgå af konkurrencen.

Legene i Vancouver blev indledt anderledes succesrigt for Lindsey Vonn, der vandt styrtløbskonkurrencen og fik bronze i Super G.

Danske Yina Moe-Lange deltager også i slalomkonkurrencen.

/ritzau/

Lindsey Vonn afsluttede sit OL med at køre af pisten i slalomkonkurrencen. Dermed gentog skæbnen sig for Vonn, der heller ikke gennemførte onsdagens storslalom.

Offentliggjort Sidst opdateret