OL-sølvvinder Sara Slott kvalificerer sig til OL i Tokyo
Sara Slott Petersen vandt i august 2016 sølv i finalen i 400 meter hækkeløb ved OL i Rio i Brasilien. Foto: Jewel Samad/Ritzau Scanpix
Jewel Samad/Ritzau Scanpix
Hækkeløberen Sara Slott Petersen har kvalificeret sig til OL i Tokyo næste sommer i tiden 54,89 sekunder.
Danmarks største atletiknavn, Sara Slott Petersen, har kvalificeret sig til OL i Tokyo i Japan næste sommer.
Tirsdag aften løb den danske OL-sølvvinder fra legene i Rio således 400 meter hækkeløb i tiden 54,89 sekunder ved Palio Città della Quercia i Italien.
OL-kravet er på 55,40 sekunder.
- Hun lykkes med den skridtplan, hun ikke har kunnet løbe i over to år, og får præcis den tekniske test, vi ønskede, udtaler træner Mikkel Larsen ifølge den officielle facebookside for Danmarks deltagelse ved OL.
- Det giver selvtillid frem mod VM. Både fordi hun nu er tæt på top-10 i verden og slår flere foran hende på listen. Men først og fremmest fordi hun nu ved, at hun kan levere på den tekniske og taktiske plan, vi har lavet, siger han.
Den danske atletikstjerne er med en tid på 53,55 sekunder indehaver af den danske og nordiske rekord i 400 meter hækkeløb.
Rekorden blev sat i OL-finalen i Rio i Brasilien i 2016, hvor hun løb sig til en sølvmedalje.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet