OL-surfing bliver på Tahiti trods protester
Teahupoo på Tahiti er kendt for sine enorme bølger og gode forhold for surfere. (Arkivfoto). Foto: Joseba Etxaburu/Reuters
OL-konkurrencerne i surfing vil næste år finde sted i Teahupoo på Tahiti trods stor modstand fra miljøgruppe.
Næste års OL-konkurrencer i surfing vil blive afviklet i Teahupoo på Tahiti som planlagt på trods af protester.
Det fortæller Fransk Polynesiens præsident, Moetai Brotherson, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Ifølge Brotherson er der fundet en løsning på en strid mellem arrangører, myndigheder og miljøgrupper.
- Løsningen, vi har formået at vedtage, vil tillade, at legene afholdes her, lyder det fra Moetai Brotherson.
Afviklingen har ellers været til debat på grund af mulige skader på koralrevet.
I sidste uge satte regeringen i Fransk Polynesien arbejdet med en kritiseret opførsel af et nyt dommertårn i byen Teahupoo på Tahiti på pause for at vurdere skaderne og den videre proces.
OL-arrangørerne har argumenteret for udskiftningen med, at det nuværende tårn ikke har levet op til de nødvendige standarder i de seneste ti år.
Det Internationale Surfing forbund (ISA), der er ansvarlig for at afvikle OL-konkurrencen 27.-30. juli næste år, har truffet beslutningen om at udskifte det gamle dommertårn i træ med et nyt i aluminium.
210.000 mennesker har indtil videre protesteret over beslutningen i en underskriftindsamling.
Tahiti ligger 15.000 kilometer fra den franske hovedstad og kommende OL-vært, Paris, og blev valgt frem for strande i det sydvestlige Frankrig og Bretagne.
Teahupoo på Tahiti er således kendt for sine enorme bølger og gode forhold for surfere.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker