OL-vragning får brydeformand til at forlade posten
Det har vakt stor utilfredshed i brydekredse, at den internationale olympiske komités (IOC) eksekutivkomité tidligere på ugen besluttede sig for at sætte brydningens olympiske fremtid til diskussion.
Og selv om vreden i første omgang er rettet mod eksekutivkomitéens beslutning, har det internationale brydeforbund, Fila, også fået sin del af skylden for ikke at have gjort lobbyarbejdet godt nok.
Derfor er formanden Raphael Martinetti gået af. Ikke helt frivilligt, ganske vist, men da kun halvdelen af bestyrelsen bakkede ham op i en afstemning, besluttede han sig for at træde af.
- Hr. Martinetti brugte ikke sin afgørende stemme til at redde sin position og bekendtgjorde, at han gik af for at lade en ny formand håndtere situationen, hedder det i en kort pressemeddelelse på Filas hjemmeside.
Brydning er den eneste af de nuværende olympiske kernediscipliner, som ikke kan være sikker på at være med ved OL i 2020.
Brydning skal senere på året kæmpe med syv andre sportsgrene om den ene ledige plads, der er tilbage på OL-programmet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet